Ørneudtryk. Ørnene (2. og 3. kl.) går på vinterferie med følelserne godt bearbejdet. I den forgangne periode har ørnene nemlig arbejdet med at udtrykke følelser på flere måder. På ørnedagene har de arbejdet kønsopdelt med drama, brydning, massage og med at udtrykke en følelse gennem kroppen. De har også været i billedkunst, hvor der er blevet snakket om farverne kan udtrykke følelser. Der er desuden blevet arbejdet med at udtrykke en følelse gennem en bog. De flotte bøger har stået til udstilling på skoletorvet.
/Liv & Grete
I forgangne uge havde Grøn gruppe emneuge. Begrebet ”Respekt” blev vendt og drejet og belyst fra mange forskellige vinkler – musik/dans og drama – foto – plakat. Masser af god energi og kreativitet.
Kan du gætte… Traditionen tro var der fredag fastelavnsfest, hvor katten blevet slået af tønden og bollen bliv bidt. Som sædvanlig viste elever og lærere stor kreativitet og frihed i påklædningen.
Se karnevalsbilleder mfl. på: http://picasaweb.google.com/aalborgfri
Friskole møder folkeskole. Tidligere lærer på Aalborg Friskole – Jens Jeppesen er nu ansat på Ranum Skole. På denne skole havde Jens forberedt en emneuge i bedste friskolestil om Sydamerika, samba og chili. Jens havde spurgt mig om vi havde nogle elever der kunne undervise hans elever i Samba. På den baggrund drog mandagslinieholdet og jeg i snevejr den lange vej til Ranum for at sprede den gode sambastemning. Vi fik en god oplevelse og vores elever underviste 80 elever fra Ranum skoles 3.-6. kl. hhv. normal- og specialklasser med stor succes. Et kulturmøde, der på forskellige måder viste at der er langt fra Aalborg til Ranum, fra friskole til folkeskole, fra Danmark til Brasilien. Evalueringen fra børn og voksne var at vi gerne vil gentage denne oplevelse. Se flere billeder på http://picasaweb.google.com/aalborgfri /Nicolai
Påmindelse: Der er generalforsamling 25. marts. Dagsorden iflg. vedtægterne.
Tilmelding på nye hjemmeside. På http://aalborgfriskole.dk/nyhedsbreve kan I nu tilmelde jer de forskellige nyhedsbreve fra skolen. Når vi er sikre på at alle er tilmeldte, udgår udsendingen af ugebrev via alm. mail. Herom følger mere info. /Nicolai
Og så er der ellers vinterferie, der for en gang skyld er i sit rette hvide element.
På gensyn i uge 9!
Mange hilsner - Aalborg Friskole |