Skoleuniform til alle landets friskoleelever!
Dagens flexdag i gul gruppe startede
med, at René snakkede med eleverne om, at der var blevet fremstillet et lovforslag
om at, man på landets Friskoler, som en forsøgs ordning skulle begynde at bruge
skoleuniform. Eleverne var mildest talt rasende, men vi snakkede om for og
imod, og der blev hele tiden lagt vægt på, at eleverne havde en vis form for
medbestemmelse. Efterfølgende brød Søren ind med en besked om, at der fra
ledelsens side allerede var truffet en beslutning om skoleuniform, samt at det
var besluttet hvordan den skulle se ud. Som I måske kan gætte fik det for alvor
bølgerne til at gå højt J.
Flere nævnte skoleskift, enkelte fik ondt i maven, mens andre var mere konkrete
og spurgte pænt til at de måtte have deres eget idrætstøj på, og om man evt.
kunne indføre at fredag var ”fridag”.
Lettelsen var således stor da vi kunne
røbe, at vi i den grad havde tager r…. på eleverne. Alt sammen var et led i
emnet for dagens flexdag, nemlig ”demokrati/diktatur”.
Efterfølgende blev eleverne delt op i
mindre grupper hvori, de skulle danne deres eget land. Finde på et navn, en
nationalsang, lave en form for grundlov og meget meget mere. 3 grupper var et
demokrati med en statsminister, mens tre andre grupper var diktaturstater med
”onde”, ”onde”, diktatorer ved roret.
Processen var virkelig god, og det
blev heldigvis på ny bevist at vi har nogle dejlig engagerede elever på
Friskolen J
Beretninger
fra bestyrelsesland
Mandagens bestyrelsesmøde var
noget særligt. Vi havde besøg af både revisor og tilsynsførende for skolen. Kan
godt røbe, at smilet ikke var til at smøre af ansigterne, og glæden lagde sig
tungt i kroppen, allerede før mødet var forbi. I følgende klumme kan du læse,
hvorfor.
En spændt bestyrelse mødte op i mandags.
Vi havde spændt afventet årsregnskabets afslutning. Var vores bestræbelser
lykkedes? Var der dukket en joker op, der kunne underminere de mange
sparsommelighedstiltag, skolen har gjort gennem året? Der gik rygter om et plus
på 100.000. Men holdt det stik?
Revisor lagde ud. Han viste sig at
være en glimrende formidler og startede med at forklare karakteren af den
revision, der er gjort. Den er udtryk for en prioriteret indsats. Der er altså
ikke garanti for revision helt ned i hvert enkelt bilag. Dertil fortalte han om
sin virksomheds kundegrundlag. Den tæller mange skoler. Og formidlingen af
regnskabet bar da også præg af et specifikt kendskab til revision af skoler i
al almindelighed. Efter gennemgangen af nøgletallene stod det klart, at skolen
går ud med et overskud på godt 300.000, - kr. i år. Altså godt 200.000,- kr.
mere, end vi havde håbet på!
Da revisor var gået, mødte skolens tilsynsførende
op, Christian Vardinghus, lektor fra Ålborg Seminarium. Hans tilsynsrapport var
ført i en case-agtig stil. Således var hans konklusioner eksemplificerede ved
konkrete iagttagelser af undervisnings- og samværssituationer på tværs af
skolens grupper. Rapporten var uhørt positiv. Christian havde iagttaget
velgennemført undervisning såvel i klasseundervisnings- som gruppearbejds- og vejledningssituationer.
Ikke mindst havde han bidt mærke i den
gode tone mellem eleverne på skolen, også mellem større og mindre elever i
bl.a. frikvarterer og til morgensamling.
Nogle gange kan man godt blive helt
skeptisk, når en tilbagemelding udelukkende er positiv.
Undrede han sig da ikke over noget?
Men nej. Han synes virkeligt, omgangstonen på skolen er usædvanligt god. Ikke
mindst oplever han det som usædvanligt, at større og ældre elever ikke hakker
på mindre og yngre elever. Et udbredt problem på mange skoler. Vores elevers
koncentration om selvstændige opgaver skiller sig også markant ud, oplevede
han.
Waauv. Skal vi ikke lige lade teksten
stå et øjeblik og se skolen udefra, som Christian gjorde det, og give os lov
til at være selvfede og bare glade en lille stundJ
Sikke en vitaminindsprøjtning, vi fik
på det møde og masser af motivation til bare at knokle videre for den skole og
de ansatte, der lykkes så godt med at skabe god undervisning, samvær og
livskvalitet for en masse små og store børn.
Vi ses til generalforsamling
torsdag d. 25. marts kl. 19.
Kom og hør Ella gennemgå årsberetningen, Birgitte fortælle om hjemmesiden, og
vælg tre nye medlemmer til forældrebestyrelsen.
Kandidater kan henvende sig til
bestyrelsesformanden (hendes mail er på hjemmesiden) eller kontoret eller bare
melde flag til selve forsamlingen.
På bestyrelsens vegne, Dorte (mor
til Marie i 6. klasse og Astrid i 3. klasse)
Sygemelding:
Vi gør endnu en gang opmærksom på, at
sygemelding o.a. fravær skal ringes ind til skolens kontor om morgenen.
/Nicolai
Tilmelding til ugebrev.
Der er pt. tilmeldt 89 mailadresser
til den nye hjemmesides nyhedsbrev.
Tak for det!
I vores kartotek er der ”lidt” flere
familier tilknyttet skolen. Jeg håber I vil hjælpe med at oprette jer, så vi
slipper for at skulle ringe til de resterende. Der var lidt opstartsbøvl med
siden, som er rettet til nu.
/Nicolai
Næste uge:
Rengøring: 8. Klasse
Gul emneuge
Generalforsamling - torsdag d. 25. kl. 19.
Grøn- FM, evaluering
Tillæg: Kan Du kongerækken – læs
videre. Grøns
flexdag handlede i denne uge om – kongerækken. Efter et kort oplæg kunne
eleverne vælge følgende værksteder.
·
Skriv
en konges/dronnings nytårstale.
·
Dramatiser
episoder fra en regents liv
·
Skriv
en artikel, et interview, et digt, en sang eller …. om episoder i en konges liv.
I dag og de kommende uger vil der være
tekster fra denne flexdag.
Ugens tilbud: Erik Klipping
Erik Klipping
Erik Klipping fik sammen med Agnes seks
børn. Det siges dog at han i mellemtiden havde en elskerinde, og fik et barn
med hende. En datter, som han ikke havde nogen form for kontakt med. Nåede kun at se hende 4-5 gange i sit liv.
Danmark har ikke hørt noget om det i den tid han regerede, da han valgte at
holde det hemmeligt.
Hans liv fungerede fint, ingen fandt nogensinde
ud af det. Han var forsigtig, og først efter sin død, brød elskerinden ud med
det.
Anonym forfatter
Erik Klipping
Som et traditionelt overhoved har man
et godt bagland. En mor ,en far, og højest
sandsynligt en hel masse søskende. Sådan gik det ikke for Erik.
Den 22. november år 1249 kom et lille
drengebarn til verden. Alt var perfekt i den lille familie, de nybagte forældre
var ovenud lykkelige. Hvad den lille nye
familie ikke vidste, var at ulykken snart ville ramme, den ville ramme hårdt.
Lille Erik fyldte ti og var lige pludselig ikke så lille mere. Familien var
ikke hvad den havde været kærligheden var for længst blevet låst inde i et skab
hvor der en ingen nøgler hørte til. Familiens over hoved nemlig Eriks far viste
sig også som en fiasko han kunne ikke klare selve livet, han hørte til foroven.
Nu var Erik og hans mor alene, en familie kunne ikke høre sammen uden en mand,
men Eriks mor ville også fremstå som en skøge hvis hun fandt en ny. Der var kun
en udvej lille Erik måtte blive hurtigt meget voksen, han skulle krones som ti
årige. Da Erik ikke var myndig måtte livet som konge ind til videre hjælpes i
gang af moderen
Alt dette var blot starten på et meget
hektisk liv. Erik måtte lade livet til 56 knivstik efter blot få år på
tronen.
Skrevet af Emma Kastrup Pedersen
7. Klasse 2010.
Vore
kære Erik Klipping er gået bort. Han led ikke, men der var smerte.
Skrevet af:
Lærke, Rikke og Mathilde 7. kl.
MORDET I FINDERUP LADE
Det var en
mørk og kold efterårsaften. Erik Klipping var netop færdig med en lang dags
jagt og søgte nu ly på den nærmeste kro, han blev modtaget med et smil og et
tæppe. Han bestilte straks et stort glas mjød.
En smuk ung
kvinde med det flotteste lyse hår, og de smukkeste blå øjne står foran ham -
værtens datter.
” Hun
er smækker lækker hende den quiende der, hun er en sand jomfru at bedække ”
De talte i
timevis indtil, de besluttede sig for at gå en tur og endte tilfældigvis henne
ved Finderup Lade. Der var næsten helt mørkt bortset fra en enkelt lampe ved
trappen. Hun forførte ham hen til halmen og de lagde sig ned, og lå og hyggede.
Lige
pludselig gik hun, og så hørte han noget komme travene.
Foran ham,
står en mand klædt i sort med en dyster kappe.
” Nu er tiden endelig kommet din horebuk ”
Han rejser
sig med et sæt, og mærker noget ramme ham i brystet.
Han kigger
ned og ser en kniv sidde i hans bryst, han mærker smerter og døsigheden der
rammer ham og falder om.
” Hov,
hvor jeg på vej hen?
Er min
tid allerede kommet det var godt nok tidlig! ”
Hvil i fred Erik Klipping
Født 1249 - Død 1286
|