Tilmelding til skolens forskellige nyhedsbreve.

Navn
E-mail
For at forhindre spam bedes du indtaste
de fire tal/bogstaver i feltet herunder:
Nyhedsgrupper
Klik her hvis du ønsker at afmelde nyhedsbrevet
2/7 2010 - SOMMERBREV

SOMMERFERIE.

KÆRE alle voksne og børn på friskolen.

 

Nu skinner solen og skolen er så småt ved at lukke ned for sommerferien.

Bifrost har åben næste uge med, inden de også holder sommerlukket.

 

Af forskellige årsager har vi op til ferien haft travlt, men nu er vi med en enkelt undtagelse klar med planen for næste skoleår.

I skal omkring hjemmesiden for at hente diverse informationer. (Eller klikke jer frem herunder)

- Årskalender og klasseskemaer.

- Nyt takstblad.

- Nye betalingsvedtægter.

Nye voksne på skolen

Afslutningen på skoleåret blev også et farvel til nogle af de voksne på skolen.

Udover de voksne der er nævnt tidligere, skal vi også sige farvel til Bo (Bifrost), der har opsagt sin stilling for at flytte til Vestsjælland.

 

Der har været opslået tre ledige stillinger på skolen.

Forrige tirsdag udvalgte ansættelsesudvalget tre ansøgere, som vi ser meget frem til at byde velkommen til i det nye skoleår.

- Søren Villadsen - der tidligere har været kendt som Vikar-Søren, er blevet ansat i fast stilling i Bifrost. Søren kender skolen, børnene kender skolen, og vi glæder os over at kunne fortsætte samarbejdet med Søren.Søren skal næste år desuden være daglig leder og praktikvejleder i Bifrost.

- Ny voksen i Bifrost bliver også Louis Nitz. Louis kommer til os med masser af erfaring med teater, gøgl og drama - det bliver spændende.

- På lærersiden bliver det Hasse Boe, der med livserfaring og undervisningsglæde bl.a. skla være tysklærer i grøn gruppe.

- Sanne (musik) der har haft kaninhiold fra konservatoriet sidste år, har vi også været heldige at kunne knytte til skolen. Sanne skal have 3. og 6. kl. til musik.

 

Tak for endnu et spændende år på friskolen med sjove, søde børn og voksne.

 

God sommer!

 

kh. Nicolai

 

Friskolen på YouTube

Aalborg Friskole på YouTube!

Friskolen findes jo i hjertet på os alle :-) - men nu også på YouTube.

I kan skrive "Aalborg Friskole" i søgefeltet, eller klikken nedenstående for at se de nyeste bidrag.

/Nicolai

- Lilleskolefestival

- Moderne tyskundervisning "SONNE" Jannet og grønne elever – Musikvideo (obs… ikke for små børn - se den med voksenøjne først...) -

 

Husk også...Elev-pc

Vi har i denne uge sat stålskabe af fineste kontor-grå kaliber op i 6. - 9. kl.

Børnene i disse klasser skal efter ferien nemlig medbringe egen pc.

Hver barn får mulighed for at få sin egen plads i et skab, med egen nøgle. Pladsen er gratis, men vi tager 50,- i depositum for hver udleveret nøgle. Nøgle udleveret hos Claus-pedel.

Efter nytår er det så 2. - 5. kl.´s tur - mere herom senere.

I løbet af de første par uger, stiler vi op til "installations-café". Vi har samlet en række programmer, vi gerne vil sikre er på elevernes egne pc´ere til undervisningsbrug. Desuden skal computere sættes op så de kan gå på skolens netværk, hvilket vi også hjælper med.

- Nicolai

 

Neon - Zoom - Gæt!

Neon-Zoom & gæt!!

 

Vinder af konkurrencen:

Det grønne linjefagshold havde lavet en lille sommer-konkurrence: ZOOM-tegninger af 7 forskellige genstande - Slet ikke let!

 

Ingen havde desværre7 rigtige!

Men vi udtrak selvfølgelig en vinder alli-gevel: Helgi fra 3. klasse.

TILLYKKE!

 

Gode sommerhilsener –

Det grønne billedkunsthold:

”Sten – saks – papir”

 

BERETNINGER FRA BESTYRELSESLAND

Har bestyrelsen mandat i forældrekredsen, og har regeringens genopretningsplan indflydelse på Aalborg Friskole?

I denne klumme problematiseres den manglende forældredeltagelse ved årets generalforsamling, ligesom konsekvenserne af genopretningsplanen overvejes.

 

Bestyrelsesåret 2009-2010 har på én måde været supertilfredsstillende. Skolen er kommet ud med det nødvendige overskud på bundlinjen, bestyrelsen har forbedret rammerne for skoleledelsen bl.a. genne lønpolitik, der er udfærdiget kompetence- og forventningskataloger, lavet PR-arbejde og startet spændende tiltag med henblik på et pædagogisk udviklingsarbejde samt udredning af skolens ind-skolings- og udskolingspolitikker.

Man skulle tro, at vi i be-styrelsen ikke kunne få hænderne ned. Men begivenheder i foråret 2010 har også vakt stærk foruroligelse, såvel på de indre som på de ydre linjer.

 

Foruroligelse på de indre linjer efter manglende forældredeltagelse.

For første gang i de 10 år, jeg har været forælder på Aalborg Friskole – og efter sigende første gang i sko-lens historie – var der ikke opbakning fra forældre-kredsen i forbindelse med generalforsamlingen og bestyrelsesvalget sidst i marts. Ud over bestyrelsen, ledelsen, skolens tilsynsførende, dirigenten og to bestyrelseskandidater dukkede kun tre forældre op – ud af ca. 400 forældre! Da vi manglede tre nye bestyrelsesmedlemmer og kun havde to kandidater, var konsekvensen, at vi ikke umiddelbart kunne konstituere os. Vi holdt derfor ekstraordinær gene-ralforsamling i forbindelse med forårskoncerten, og det sidste medlem blev hyret.

Der plejer ellers at være kampvalg.

 

Efter den ordinære gene-ralforsamling spurgte jeg mig for i de klasser, jeg har børn: Hvorfor dukkede I ikke op, hvor blev I af? Den gennemgående respons blev sammenfattende formuleret således af en forælder: ”Vi må jo konstatere, at vi ikke har prioriteret at komme”. Flere mente også, at fra-været kunne bygge på en gennemgående tilfredshed med det, der foregår: ”Tavsheden kan tolkes som stiltiende opbakning”.

Min rolle som bestyrelses-medlem er ikke at være politimand overfor mine forældre-kolleger. Min holdning er utvetydigt, at det er helt i orden, vi hver især bidrager på forskellige intensitets-niveauer. Nogle har mere overskud end andre, og alle har vi mere overskud i nogle perioder end i andre. Der er i forvejen masser af aktiviteter, der kræver forældredeltagelse på Aalborg Friskole. Men den næsten totale udeblivelse fra generalfor-samlingen får mig til at spørge, om der i forældre-kredsen er opbakning til skolens værdi- og styre-grundlag? For på værdi- og styreplan står forældreengagement, -deltagelse og -indflydelse helt centralt og kendetegner Aalborg Fri-skole!

Forældrebestyrelsen er en reel og vægtig aktør i sko-lens ledelse og drift. Gene-ralforsamlingen repræsenterer den årlige mulighed for in plenum at møde, vælge, problematisere og inspirere bestyrelsesarbejdet og de forældrekolleger, der for en periode på-tager sig dobbeltrollen som forælder og bestyrelses- og dermed ledelsesmedlem.

I forbindelse med general-forsamlingen er der ligeledes mulighed for at møde og stille spørgsmål til sko-lens tilsynsførende, pt. Christian Vardinghus-Nielsen, som også kommer på andre skoler, og som derfor har en bredspektret skoleoptik. Af og til inviterer vi også andre indlægsholdere. I år holdt Birgitte Prang foredrag om sit arbejde med at brande sko-len visuelt. For tre forældre, bestyrelsen og ledelsen…

Vi må i bestyrelsen forholde os til, at forældrekredsen har disset generalfor-samlingen. Annonceringen af begivenheden har ellers været solid: Foruden den invitation alle forældre har modtaget per brevpost, er generalforsamlingen blevet annonceret to gange i Klummen og i al fald tre gange i Ugebrevet. Datoen annonceredes første gang i august 2009 i skolens kalender på hjemmesiden.

Hvad er der gået galt? Kan vi i bestyrelsen forbedre vores formidling af bestyrelsesarbejdet yderligere? Er klummer, referater, forældremøder og café-aftener utilstrækkelige fora? Skal formen på gene-ralforsamlingen ændres? Eller er den manglende deltagelse hos forældrene et spejl af en tendens i tiden og samfundet? Betragtes skolen som en vare, man køber, men som man ikke selv forventer at skul-le forme og levere? Har vi forældre en tendens til at ”zappe væk” fra seriøse arrangementer? Har forældrene på Aalborg Friskole valgt skolen for dens værdigrundlag, eller er det i virkeligheden andre emner, der har været styren-de for skolevalget? Er folk bare trætte? For pokker, der er mange mulige tolkningsmuligheder.

Jeg vil appellere til alle forældrekolleger på Aalborg Friskole om at prioritere generalforsamlingen og i det hele taget kommunikationen til skolens forældrebestyrelse! Er der tilfredshed eller utilfreds-hed med den kurs, vi læg-ger? Har I spørgsmål, kritik eller idéer? Lige nu har vi ikke en kinamands chance for at vide det. Vi er med til at lave skole for jeres børn, og vi har vildt meget indflydelse!

Skolen presses udefra

På de udvendige linjer presses Aalborg Friskole ligesom landets øvrige frie skoler af den såkaldte genopretningsplan. Får regeringen og DF magt, som de har agt, bliver konsekvensen en drastisk nedskæring af de midler, der i dag meldes ud til privatskoler-ne. Skolens indtjenings-grundlag udgøres altovervejende af forældrebetalingen og stats-tilskuddet per elev. Skæres tilskuddet ned, sendes regningen videre til forældrene! Be-fordringstilskuddet bortfalder totalt i 2011, mens fri-pladspuljen, der skal sikre, at alle kan gøre brug af det frie skolevalg, er sat til at stige beskedent med 5 mio. kr. på landsplan, hvilket udgør ca. 1/8 af det anslåede behov, jf. Lille-skoleforeningen.

Der er endnu ikke lavet sikre kalkuler på, hvad nedskæringen kommer til at koste konkret per elev per år – og dermed ikke på merudgiften i forældrebetaling her på skolen. Sikkert er det dog, at vi kommer til at ofre dette tema særlig opmærksom-hed i forældrebestyrelsen i de(t) kommende år. Vi skal nok vende tilbage med in-fo, så snart vi ved mere.

God sommer

 

Kære forældre-kolleger på Aalborg Friskole. På vegne af bestyrelsen ønsker jeg jer og jeres børn en dejlig sommer! Vi ønsker også personalet en tiltrængt pause, så I kan få ladet op til skoleåret 2010-11. God sommer til jer alle og tak for jeres store arbejde med børnene gennem skoleåret.

Har I brug for inspiration til sommerferielæsningen, kan jeg oplyse om, at vi nu har lagt Forventningspjecen ud på skolens hjemme-side. Den er ”tygget igen-nem” af både lærere, elever og forældrebestyrelse. ☺

 

Af Dorte Hannibal, mor til Marie i 6. klasse og Astrid i 3. klasse

 

August 2010


Juli 2010


Juni 2010


Maj 2010


April 2010


Marts 2010


Februar 2010


Januar 2010