Sidste år afholdte vi for første gang pulsskolen i Aalborg. Dette blev en stor succes med 122 deltagende børn. Vi har derfor besluttet at gentage succesen.
Ideen med pulsskolen er, at børnene får mulighed for at prøve flere forskellige idrætsaktiviteter i løbet af en uge i sommerferien (uge 28). De tre første dage foregår i Nørresundby Idrætscenter, mens de to sidste dage foregår med friluftsaktiviteter i Tandallejren i Hammerbakker. I Tandallejren har børnene mulighed for at overnatte.
Pulsskolen er et idrætstilbud til børn fra 8 – 16 år. Instruktørerne på pulsskolen er alle veluddannede, enten færdiguddannede idrætslærere, idrætsstuderende ved Aalborg Universitet eller idrætsinstruktører med mange års erfaring.
Pulsskolen har eksisteret 19 år i Hillerød og erfaringsmæssigt ved vi, at pulsskolen har ført mange venskaber med sig. Børnene har efterfølgende haft lyst til at dyrke idræt sammen og har meldt sig ind i forskellige idrætsforeninger, spejderorganisationer, mm.
Tilmeldingen åbner onsdag d. 1. Februar.
I kan læse mere på www.pulsskolen.dk pulsskolen i Aalborg er et samarbejde mellem Spar Nord Nørresundby, Aalborg Studenternes Idrætsforening og pulsevent.
Med venlig hilsen
Kurt Curth Leder af pulsskolen Idrætskonsulent i Hillerød Kommune 40592091 / 72325312 Email: info@pulsskolen.dk Link til Pulsskolen |